Vestervig er en lille by i Thy i med 658 indbyggere beliggende i Thisted Kommune. Nær byen ligger Danmark og - måske - hele Nordens største landsbykirke, Vestervig Kirke.
Klosteret var sæde for munke af augustinerordenen og det hændte, at disse viste en uheldig interesse for væsener af det modsatte køn. De lavede således en løngang under Limfjorden over til kapel, hvor der var nonner !!! - Der er under pløjning fundet murrester i jorden, som folk troede var noget af en stensat gang.
En munk fra klosteret forførte en kone fra Vestervig, men hun fik skrupler og tilstod alt for sin mand. Han greb en økse, styrtede op i kirken og fandt munken liggende på knæ i bøn foran alteret. Manden tog intet hensyn til stedets hellighed; han kløvede munkens pandebrask, og det blod, der udrandt farvede kirkens gulv rødt.
Siden er det blodfarvede gulvstykke fjernet, men hvis en ulykke truer Vestervig by, bliver pletterne på ny synlige. Der er også flere gange set spøgende munke på stedet, hvor klosteret har stået.
En frue på Vestervig kloster skulle ud at rejse og da hun var kommet ud i kareten løb forvalteren til med et stykke papir, som han bad hende skrive under på. I skyndingen nåede hun ikke at læse det igennem, inden hun prentede sit navnetræk og det viste sig senere, at hun ved sin underskrift havde givet ham skøde på gården. Det var den berygtede bondeplager, senere kammerassesor Mollerup (d.1737) der på denne måde skaffede sig herremandsværdigheden.
(I sandhedens interesse må det påpeges, at helt så enkelt gik det ikke til, men historien dækker ganske godt de metoder som Hr. Mollerup, hvorom lidet eller intet godt er at sige, betjente sig af.)
Klosteret var sæde for munke af augustinerordenen og det hændte, at disse viste en uheldig interesse for væsener af det modsatte køn. De lavede således en løngang under Limfjorden over til kapel, hvor der var nonner !!! - Der er under pløjning fundet murrester i jorden, som folk troede var noget af en stensat gang.
En munk fra klosteret forførte en kone fra Vestervig, men hun fik skrupler og tilstod alt for sin mand. Han greb en økse, styrtede op i kirken og fandt munken liggende på knæ i bøn foran alteret. Manden tog intet hensyn til stedets hellighed; han kløvede munkens pandebrask, og det blod, der udrandt farvede kirkens gulv rødt.
Siden er det blodfarvede gulvstykke fjernet, men hvis en ulykke truer Vestervig by, bliver pletterne på ny synlige. Der er også flere gange set spøgende munke på stedet, hvor klosteret har stået.
En frue på Vestervig kloster skulle ud at rejse og da hun var kommet ud i kareten løb forvalteren til med et stykke papir, som han bad hende skrive under på. I skyndingen nåede hun ikke at læse det igennem, inden hun prentede sit navnetræk og det viste sig senere, at hun ved sin underskrift havde givet ham skøde på gården. Det var den berygtede bondeplager, senere kammerassesor Mollerup (d.1737) der på denne måde skaffede sig herremandsværdigheden.
(I sandhedens interesse må det påpeges, at helt så enkelt gik det ikke til, men historien dækker ganske godt de metoder som Hr. Mollerup, hvorom lidet eller intet godt er at sige, betjente sig af.)
På Vestervig kirkegård ligger en dobbelt, romansk gravsten, og under den er ifølge sagnet Valdemar den 1.' søster Liden Kirsten og Prins Buris begravet.
Stenen findes ud for kirkeskibets norddør og det er skik at brude efter vielsen lægger deres buket til parret, der elskede hinanden så højt, men først i døden forenedes.
|
